+45 5196 7075             DK / ENG

Malene Aaris - MAA.C ApS

Om MAA.C APS

Malene Aaris - MAA.C Aps - Eksportfremstød, foredrag og rådgivning

Yndlingsmotto: “VEJEN OPSTÅR FØRST, NÅR VI GÅR AD DEN!”

MAA.C ApS

Malene Aaris

Efter 5 års ansættelse i en konsulentvirksomhed blev jeg selvstændig for anden gang i mit liv i december 2005, og denne gang blev det alvor. Jeg flyttede mit netværk Bio Aus Dänemark med mig til mit eget kontor i midten af det gamle Århus. Her har jeg stadig i dag mit virke i den gamle chokoladefabrik Elvirasminde, i selskab med min arkitektvirksomhed URBANlab Nordic.

Bio Aus Dänemark er mit livsværk og et netværk, jeg er meget stolt over at præsentere, hver gang jeg møder nye kunder på eksportmarkederne. Det består af 40 spændende og dygtige producenter af økologiske fødevarer, så der er grund til at være stolt. Mine daglige opgaver er mangeartede, en del af mine kunder kalder mig “multikunstner” – jeg elsker at lave nye eksportfremstød, at forberede messer i udlandet, at kontakte nye kunder på eksport-markederne, at sætte mig ind i nye koncepter, at rejse ud i verden og se, hvad der ligger af nye spændende temaer til fødevarebranchen, at tage med til seminarer og vidensdage, hvor jeg bliver lidt klogere og samtidig møder nye mennesker.

Administration fylder meget i min hverdag, så det har jeg valgt at blive knivskarp til, så går det lidt nemmere. Jeg er sprogligt og menneskeligt begavet. Når man arbejder med mig som kunde, samarbejdspartner eller leverandør vil man vide, at:

  •  Jeg giver mig ikke, hvis jeg har ret
  • Jeg bliver ved med at spørge til jeg får et svar
  • En beslutning og en plan står altid til at ændre, hvis 1+1 kan give 3 ad den nye vej
  • Når den store ladeport er lukket, finder jeg et lille vindue på klem at kravle ud eller ind ad